Hus 1 - Det gule hus

NORDBORNHOLM.DK

Feriehuse med unik udsigt

Hus 1 - Det gule hus

Helt ny og moderne feriebolig på 70 m2 med plads til fire-fem personer. Fra huset er der en helt enestående udsigt til Østersøen og solnedgangene mod vest. Mod nord kan du nyde Nordeuropas største borgruin Hammershus og de lodrette klippevægge på Hammerknuden. Udsigten er ubeskrivelig smuk - den skal opleves!

 

Boligen er indrettet med et stort, lækkert køkken/alrum i høj kvalitet. Her er komfur med keramisk kogeplade, opvaskemaskine, stort køleskab med stor fryser, kaffemaskine m.m. Køkkenet er meget veludstyret med køkkenredskaber, glas, tallerkener, bestik o.l.

 

Ved siden af er der et indbydende badeværelse, hvorfra der er adgang til et mindre rum med vaskemaskine.

 

Fra køkken/alrummet går man et par trin ned til opholdsstuen, hvor der er gode kurvemøbler, stort farve-tv samt stereoanlæg. Der er parabol til en masse tyske kanaler, CNN m.m. Desuden kan du se alle DRs kanaler - samt flere svenske kanaler.

 

Ved siden af stuen er der to soveværelser - begge med god skabsplads. Det ene værelse har dobbeltseng samt en dejlig hems under loftet, og det andet soveværelse har store boxmadrasser.

 

Fra både køkken/alrum, stuen og det ene soveværelse er der en imponerende panorama-udsigt over havet med Sverige i horisonten. Og ikke mindst de vidunderlige solnedgange!

 

I hele ferieboligen går loftet op i kip, hvilket gør huset meget lyst og rummeligt. Der er anvendt kvalitetsmaterialer overalt med blandt andet trægulve, træpaneler samt bøgetræsplader på køkkenbord og i vindueskarme.

 

Udenfor boligen er der en 50m2 stor træterrasse med flotte havemøbler og solsenge i teaktræ, parasol samt grill. Overalt fra terrassen er der en fantastisk udsigt.

 

Ferieboligen ligger i et et anneks i nærheden af selve Ringegård, men huset ligger for sig selv, helt ugenert og har egen have med en lille sø.

 

Husk at Det gule Hus er et ikke-ryger hus, og vi tillader ikke husdyr!

 

Der er nu brændeovn i Det gule Hus, fladskærms-tv med DVD-afspiller samt trådløs wifi.