Hus 3 - Det store hus

NORDBORNHOLM.DK

Feriehuse med unik udsigt

Hus 3 - Det store hus

"Det store Hus" er meget, meget indbydende, og det ligger ugenert i forhold til "Det hvide Hus" og "Det gule Hus".

 

Huset er moderniseret løbende over flere år og fremstår nu moderne og lækkert overalt. Huset er stort og meget rummeligt (omkring 175 m2) med en fantastisk panoramaudsigt til Østersøen fra næsten alle rum. Det store hus har tre soveværelser og lejes ud til max. seks personer.

 

I stueetagen er der: entré med trappe til 1. sal, stor "hall", et soveværelse med udsigt mod vest, et meget stort soveværelse med to dobbelte havedøre ud mod en sydvendt og delvis overdækket fliseterrasse, en meget rummelig stue, stort køkken/alrum og nyt badeværelse med badekar.

Fra køkken og stue er der i alt tre dobbelte havedøre med udgang til en syd- og vestvendt terrasse i douglas-træ. Træterrassen er på over 100 m2 med en fantastisk udsigt til havet, solnedgangene, klipper og borgruinen Hammershus.

 

På 1. sal er der et stort repos og et stort soveværelse med udsigt mod vest over havet.

 

Huset er forsynet med opvaskemaskine, vaskemaskine, tv+sat og stereoanlæg - og der hører en meget stor have til, hvor der er bålplads samt egen sti ned til kyststien. Herfra kan man gå nogle smukke vandreture mod syd til f.eks. Jons Kapel, Blåskinsdalen og Teglkås - eller mod nord til Vang, Slotslyngen og videre til Hammershus.

 

"Det store Hus" er beregnet til max. 5 personer.

 

Vi har gjort meget ud af at gøre huset personligt og hyggeligt med pæne billeder, kunsthåndværk og nips:

 

VI BEDER OM ET DEPOSITUM PÅ 1500 KR. SOM BETALES TILBAGE VED AFREJSE - FRATRUKKET FORBRUG AF EL.

 

HUSET ER ET IKKE-RYGER HUS - OG VI TILLADER IKKE KÆLEDYR.

 

VELKOMMEN TIL ET LUKSUS-HUS, SOM ER HELT ENESTÅENDE OG IKKE KAN SAMMENLIGNES MED NOGET ANDET. HER VIL DU HAVE NOGLE PERFEKTE RAMMER FOR EN UNIK OG PRAGTFULD FERIE!